Kan du li’ smukke gamle træskibe? 

Har du lyst til at være med i fællesskabet omkring Ry’s fine museumsskib Gl. Turisten? 

Vi vil gerne være flere, derfor søger vi frivillige.

Uanset om du har en hel masse erfaring med gamle træskibe og sejlads eller ej, – om du er ung eller gammel, – kan vi tilbyde et aktivt fællesskab i en uhøjtidelig atmosfære.

Vi er en engageret flok på over 25 personer, som brænder for, at den gamle dame på over 100 år stadig kan blive ved med at sejle på Gudenåen.

Lidt om Gl. Turisten – Historisk monument

Museumsskibet Gl. Turisten er en levende del af Ry’s maritime historie og kulturarv. Ejes nu af Ferskvands Museums Foreningen. skibet sejles og vedligeholdes af skibslauget Gl. Turisten. Men dette historiske skib mere end bare et museum.    

Med rødder tilbage til 1922, da det blev bygget på havnen i Ry som en del af turistsejladsen mellem Ry og Himmelbjerget, har Gl. Turisten en unik historie, der fortæller om Ry’s forbindelse til vandet gennem generationer. Fra sin tid som rutefartøj til sin rolle som privat lystbåd og nu museumsskib, har skibet bevaret sin autenticitet og charme gennem årene.   

Vi søger frivillige til:

  • hjælp med at vedligeholde skibet f.eks. træ– og malearbejde
  • at sejle skibet eller være bindemand (matros) på formidlingssejladserne, som typisk varer tre timer.

Den nødvendige uddannelse sørger vi for.   

 

Vil du vide mere?

Kontakt gerne Finn Gade på 4169 8802 eller mail på skibslauget@glturisten.dk

 

Skibslauget gør klar til at Museums skibet Gl Turisten i Ry kan komme på land i efteråret 2024